Roblon Fonden
Roblon Fonden er stiftet af fabrikant og grundlægger af Roblon A/S, Erik Schou, i 1997.
Fonden har 2 formål:
- Det ene formål er, "at yde støtte til unge med henblik på videreuddannelse i udlandet. Støtte skal fortrinsvis ydes til personer, der har tilknytning til Vendsyssel"
- Det andet formål er, "at yde støtte til projekter af almennyttig art i Frederikshavn Kommune"
Du kan læse mere om, hvordan vi behandler og opbevarer dine personoplysninger samt hvilke rettigheder vores behandling giver dig her: Roblon Fondens persondatapolitik
Legat til uddannelsesforløb i udlandet
Tildeling af legat til videreuddannelse i udlandet
Legatet, der tildeles enkeltpersoner, kan søges af unge indenfor alle studieområder, til brug for et uddannelsesforløb i udlandet.
For at komme i betragtning til legatet, er det et kriterie, at ansøger har en personlig og stærk tilknytning til Vendsyssel, f.eks. opvækst i Vendsyssel eller længerevarende bopæl i Vendsyssel. Det er ligeledes et krav, at ansøger er studerende og fortsat er studerende efter tildelingen. Der kan således ikke forventes støtte til ansøger, hvis uddannelsesforløb forventes afsluttet i det år, hvori ansøgningsfristen udløber. Forventer du at afslutte dit uddannelsesforløb i tiden efter ansøgningsfristen og resten af det pågældende år, vil du således ikke komme i betragtning til legatet.
Ansøgning skal ske ved udfyldelse af dette ansøgningsskema
Ansøgningsfristen er 1. maj og legatet forventes uddelt i løbet af den efterfølgende måned. Har du ikke modtaget svar fra os vedrørende din ansøgning inden 1. juli, er din ansøgning ikke imødekommet.
Der kan ikke forventes støtte til et uddannelsesforløb, der afsluttes i det år, hvor ansøgningsfristen udløber.
Støtte til almennyttige projekter
Ansøgning om støtte til almennyttige projekter skal sendes til roblonfonden@gmail.com og skal indeholde følgende oplysninger:
- Kort projektbeskrivelse
- Forventet budget
- Udgifter med tilhørende bilag, der ønskes støtte til
- Kontaktoplysninger på kontaktperson (navn, telefonnummer, mailadresse)
Ansøgningsfristen er 31. januar til uddeling af støtte i det pågældende år. Har du ikke modtaget svar fra os vedrørende din ansøgning inden 1. marts, er din ansøgning ikke imødekommet.